San Antonio Spurs går ind i sæsonen 2026-27 med et klart mål: at vende tilbage til NBA-finalen. Victor Wembanyama siger åbent, at holdet vil have første seed i Vestkonferencen og kæmpe videre for den top-plads.
Det er en fredag i september, og Spurs’ mediedag ligger stadig over to uger ude. Allerede i Frost Bank Center mærkes spændingen. Fansene kæmper om en plads i Jackals, den supportergruppe, som Wembanyama selv har udvalgt.
“Det her er noget, der aldrig er gjort i det omfang,” siger Aidan Sterling, præsident for Jackals. “Alle dem, der ikke var Jackals sidste år, alle de nye, jeg ved, at der er nerver blandt dem.”
Også de tilbagevendende medlemmer har grund til bekymring. Medlemskab er ikke garanteret i år, medmindre man har opnået titlen “pack leader”. En af pack leaderne siger: “Der er en masse konkurrence. At have været med sidste sæson garanterer ikke en plads i år.”
Spurs ved godt, hvor svære forventningerne er. Holdet skal måle sig mod et stærkt Vesten og et markant forbedret Østen. Ingen hold har nået finalen to sæsoner i træk siden Golden State Warriors i 2018-19. Efter en forbedring på 28 sejre og et finalebesøg er forventningerne høje, men spillerne taler forsigtigt om dem.
Målet er første seed
Før sidste sæson sagde Wembanyama, at holdets mål var at komme i slutspillet som top-seks-hold. Ved mediedagen i september var han den eneste Spurs-spiller, der åbent talte om konkrete forventninger.
Han efterlod lidt plads til fortolkning. Efter at Spurs tabte finalen 1-4 til New York Knicks, sagde han: “Jeg kunne ikke forestille mig bedre motivation.” Den 22-årige tilføjede: “Vi har nogle mål mellem os, som vi holder for os selv som holdkammerater. Vi vandt Vesten sidste år. Vi vil ikke nøjes med mindre i år. Vi vil være første seed, og så vil vi blive ved med at kæmpe for den top-plads.”
For at nå dertil satser San Antonio på den samme proces, som har gjort klubben stærk i årtier. Holdet fokuserer på intern udvikling og dagligdagen, så de kan klare en 82 kampe lang grundserie og et lang slutspil.
Metoden stammer fra Gregg Popovich, der var træner i 29 sæsoner. Under hans ledelse vandt Spurs fem titler og lavede en rekord på 22 slutspilsdeltagelser i træk, der matcher den bedste i ligaen.
Ved Popovichs sidste mediedag som cheftræner i Wembanyamas anden sæson sagde Hall of Fame-træneren: “Selv da vi var et hold på mesterskabsniveau, sagde vi aldrig, at vi skulle vinde så mange kampe. Det var aldrig et emne.”
Det er stadig sådan, selv med en ny ledelse. “Vores forventning er at blive ved med at forbedre os og være den bedste version af dette hold, vi kan være,” siger Spurs-træner Mitch Johnson. “Forventningerne minder lidt om store kampe. Der er ekstra entusiasme, begejstring, kritik og meninger. Jeg har været på begge sider af det nu i den her liga, og jeg tager forventningerne.”
Finalenederlaget bruges som lærestykke
Da Knicks fejrede deres første mesterskab i 53 år, stod Wembanyama roligt ved en taler få meter fra det festende publikum. Han var forundret over, at Spurs tabte en finaleserie, hvor holdet havde dobbeltcifrede føringer i alle kampe.
“Alle fem kampe i serien havde det samme scenarie,” sagde Wembanyama. “Det var overraskende, hvor ubarmhjertige vi var i vores fejl, og hvor ubarmhjertige de var til at straffe dem.”
I dagene efter nederlaget gik Wembanyama, holdkammerater og trænerstab i gang med at finde ud af, hvorfor det var gået, så de kunne gå ind i sommeren med en plan. Ingen vil dog fortælle præcist, hvad de fandt ud af.
“Vi har meget klarhed over, hvorfor vi mener, vi tabte, og hvad vi kan gøre for at blive bedre,” siger Stephon Castle, der er en del af den forventede startbackline.
Castle, De’Aaron Fox og den lovende andetårsspiller Dylan Harper spillede kun 69 minutter sammen sidste sæson, heraf 25 minutter i finalen. I de minutter blev Spurs overspillet med 47 point, ifølge opgørelser fra egen research. I grundserien havde Spurs derimod en plus-9,4 i nettoratingen, når Fox og Castle var på banen sammen, plus-6,2 med Fox og Harper og plus-11,0 med Harper og Castle.
Spurs tror stadig på opstillingen med tre guards. De mener, at Castle og Harper har størrelsen til at klare sig mod wings, og at alle tre kan trænge igennem forsvaret og score i malingen.
“Vi er meget heldige med et så dynamisk trup, hvor man virkelig kan være kreativ med brikkerne og bygge puslespillet op, som man vil,” siger Johnson. “Vi så det nogle gange med de tre guards sammen med det, I kan gøre omkring Victor. … Der er klar udvikling for de tre i forhold til at spille med og for hinanden.”
Den nye lead assistant Billy Donovan skal hjælpe de tre guards med at udvikle sig sammen. Donovan har erstattet Sean Sweeney, der tog cheftrænerjobbet i Orlando. Under de få træningspas, som medierne kunne se, arbejdede Donovan med Fox, Castle og Harper på banen samtidig.
“Det har været fantastisk,” siger Fox. “Noget, vi har snakket om, er, at han kan træne tre guards på samme tid. Da han var cheftræner i OKC, havde han Dennis Schröder, Shai Gilgeous-Alexander og Chris Paul. Så han har kunnet få det til at virke. Det hold skulle ikke have været med i slutspillet dengang, og så endte de med at spille godt, fordi de fandt ud af det. Det er noget, han bringer til os.”
Sommeren i Paris
Wembanyama brugte ikke lang tid på at komme tilbage i gang efter finalen. Han havde den korteste sommerpause i sin unge karriere, men han udnyttede den. Han arbejdede igen med Hall of Fame-spilleren Hakeem Olajuwon for andet år i træk. Desuden besøgte han og flere Spurs-spillere, blandt dem den nye free agent Tobias Harris, Fox i hans hjemmegym uden for Houston.
“Vi havde en lang sæson, men man vil ikke gå hele sommeren uden at være sammen med sine holdkammerater og træne sammen i gymnastiksalen,” siger Fox. “Bare at være sammen med hinanden, tror jeg, betyder meget. Vi har en gruppe fyre, der godt kan lide at være sammen.”
I august inviterede Wembanyama flere holdkammerater til Paris for at træne, se byen og være sammen. Han ville vise dem, hvor han kommer fra, før han blev den generationsstore superstjerne, han er i dag.
Den regerende Defensive Player of the Year trænede med sine holdkammerater i Palais des Sports Maurice Thorez, hvor hans professionelle karriere begyndte, dengang han var en slank teenager i Nanterre 92. Wembanyama beskrev tiden med holdkammeraterne som rørende og endda følelsesladet.
“De var villige til at tage denne tur, og de var også nysgerrige efter, hvad jeg ville vise dem,” siger Wembanyama. “Så det betyder noget, for disse mennesker betyder noget for mig. Dette sted betyder noget for mig. At have dem to sammen er lidt det samme, som når familien kommer på besøg her.”
Andetårsforward Carter Bryant sad sammen med Wembanyama på flyveturene, da han var rookie sidste sæson. De talte om “vores personlige mål, holdmål, fælles mål [og] mål uden for banen”. Bryant nød fællesskabet i Frankrig og blev imponeret over, hvor langt Wembanyama er kommet, og hvordan han har bevaret sin ydmyghed, hvilket har hjulpet ham med at udvikle sig som leder.
“[Det var stort] for os at tage tid ud af vores somre, efter vi havde været sammen længere end nogen anden, og så komme til hans hjem, og at han lærte os om, hvor han kommer fra, [og] bare at være sammen med ham i hans element,” siger Bryant. “At han nåede dertil og kom tilbage til, hvor han startede, og at folk omkring ham siger: ‘Næste år skal vi tage det næste skridt.’ Ikke mange får den oplevelse.”
Udover træningen og samtalerne om finalen spiste Spurs-spillerne sammen flere gange i Paris. Der var blandt andet en middag på en flodbåd på Seinen med Eiffeltårnet i baggrunden. Bryant og hans kæreste cyklede 32 miles én dag. Veteranforward Harrison Barnes arrangerede endda en rundvisning i Louvre for holdet.
Wembanyama fortsatte sin træning, mens holdkammeraterne var i Paris. Han tog Barnes med for at træne med en fransk rugbyklub, hvor den 2,31 meter høje center sagde, at han arbejdede på sin balance.
Wembanyama blev i den forgangne sæson den yngste og første spiller nogensinde til at vinde Defensive Player of the Year med enstemmighed. Han blev nummer tre i MVP-afstemningen og førte San Antonio til finalen for første gang på 12 sæsoner. Alligevel blev Bryant ved med at undre sig over, hvor meget Wembanyama insisterede på at inddrage holdkammeraterne i sin sommertræning.
“Med en franchise som denne er det vigtigste, at familien støtter hinanden og forstår, hvad vi står for som et hold,” siger Bryant.
Usikkerheden på vejen
San Antonio ved, hvor svær vejen tilbage til finalen bliver. Selv hvis Spurs spiller på deres bedste niveau, kan ting uden for holdets kontrol ødelægge alt.
Skader og mødet med de frembrusende Spurs stoppede Oklahoma City Thunder fra at vende tilbage til finalen sidste sæson. Indiana Pacers’ forsøg på et comeback sluttede, før den næste sæson overhovedet startede, da Tyrese Haliburton rev sin højre akillessene i kamp 7 mod OKC. Skader satte også en stopper for Boston Celtics’ chancer for finalen i 2024-25, mens Dallas Mavericks i samme sæson mistede deres muligheder ved at sælge deres bedste spiller, Luka Dončić.
Det seneste hold, der vandt titlen året efter at have tabt finalen, var Warriors. De udnyttede en en gang-i-generationen-stigning i lønloftet til at hente Kevin Durant til en kerne, der allerede havde vundet titlen i 2015. Spurs’ eneste nævneværdige free agent-signering er Harris, en 15 år gammel veteran, der aldrig er kommet videre end anden runde i slutspillet.
Spurs ved dog, at de ikke bare kan springe direkte tilbage til finalen og rette op på de fejl, der kostede serien mod Knicks. I hele organisationen har man accepteret idéen om at tage et skridt ad gangen, ligesom sidste sæson.
“Det er menneskeligt, ikke?” siger Spurs-forward Devin Vassell. “Man vil tilbage i den situation, men man kan ikke springe en dag over. Man kan ikke springe træningslejren over. Man kan ikke springe forsæsonen over. Man kan ikke springe åbningskampen over. Man kan ikke springe de enkelte back-to-back-kampe over. Man kan ikke bare snippe med fingrene og være tilbage i finalen. Sådan fungerer det ikke. Intet er garanteret. Så vi skal blive ved med at gøre det, vi gjorde sidste år, de ting der blev med os, og bare opbygge gode vaner. Vi kan ikke spole noget frem. Så det handler om at tage én dag ad gangen.”
Mens Jackals-prøverne kører, viser fansene deres dedikation. Sterling står foran en fan i Chewbacca-kostume med en David Robinson-trøje under og selvfølgelig i grønne alien-kostumer.
Samtidig fortsætter San Antonios “alien”, Wembanyama, og holdkammeraterne med at dæmpe forventningerne til sæsonen.
“Det her er ikke pres,” siger Sterling. “Det her er passion.”